Man forventes at være væltet og kommet helt ud af kajakken, og skal nu (uden hjælp fra andre) op i cockpittet igen og sidde klar igen til fremadroning.
Fokuspunkter:
Få styr på pagaj og kajak, så snart du er ude af kajakken.
Sæt paddlefloat fast på pagajen (husk at spænde den fast).
Læg pagajen lige bag cockpitkarmen (hold den fast med hånden) og placér dig selv bag pagajen.
Svøm benene op i overfladen og brug et kraftigt svømmetag til at svømme overkroppen op på bagdækket.
Læg først én fod, og derefter den anden, op på pagajen.
Rotér kroppen (kig mod kajakkens bagende) og flyt benene ind i kajakkens cockpit.
Hold fast i pagajen med hånden og rotér i sædet (kiggende ud mod paddlefloaten), indtil du sidder rigtigt.
Flyt pagajen om foran kroppen (så du stadig kan støtte dig til den) og brug pumpen til at tømme kajakken nogenlunde for vand).